En klient fortæller:

Jette Liebst fortæller om sin “Tandlægeoplevelse”

Første gang jeg så Dorte Bredgaards budskab på en messe, mærkede jeg stor modstand. Arg, tænkte jeg, hun skal i hvert tilfælde ikke se mine tænder. Mine tænder som hele livet har været en stor udfordring for mig. Mange huller, mange problemer, mange plumper, misfarvning, rodbehandlinger; og det startede før skole alderen. Så hvis hende Dorte skulle se mine tænder, ville hun jo vide hvem jeg var. Pu ha, skræmmende tanke, så lad mig komme væk.

Et par år efter støder jeg på hende igen. Men nu er jeg parat. Skriver til Dorte og er så heldig at få en tid få dage efter. Og hold da op, siger jeg bare, sikke en indsigt, og sikke et møde.

Dorte mente at jeg ville gå meget lettet derfra, ja næsten flyvende, og jeg spøgte så med at jeg altså skulle have min bil med hjem. Og det fik jeg også, men jeg var alligevel flyvende. Jeg følte mig mange kilo lettere.

Jeg gik derfra med en helt ændret indstilling til mine tænder og mund. Jeg mærkede, at jeg pludselig holdt af mine tænder, af mine tænders historie og deres udseende. Mange gange den efterfølgende tid lod jeg tungen glide hen over tænderne og var glad.

Det, at lære mine tænder og det de står for at kende, har været en stor og dejlig oplevelse for mig. Jeg mærker en stor form for frihed og lettelse. Mine tænder har fortalt mig ting omkring mig selv, mine tanker og mønstre, har kastet lys på ubevidste overbevisninger og hjulpet mig til at være meget mere opmærksom på hvad jeg vil , og hvilken vej jeg vil gå.

Så tak, Dorte, for at læse mine tænder, og give mig en indsigt jeg ikke havde troet mulig på den måde. Og samtidig fik jeg også en forståelse for den tandlægeskræk der har fulgt mig hele livet.

Jeg kan varmt anbefale at få en tandlæsning hos Dorte. Jeg oplever Dorte som en meget kompetent, tillidvækkende og engageret person