Om mig

Fra almindelig til spirituel tandlæge - og nu blot 'specialist i tandsygdomme'

Det hele startede med

Jeg blev uddannet tandlæge i 1985 og har arbejdet 25 år i privat praksis. Som tandlæge blev jeg hurtigt frustreret, for jeg kunne ikke få ”sandhederne” til at passe. Jeg så mennesker få masser af huller, selv om de aldrig spiste søde sager. Og jeg undrede mig over, hvorfor tandsygdommene ikke fulgte et logisk mønster. Paradentose kunne ramme to tænder, der sad langt fra hinanden. Da jeg selv fik to huller i mine ellers fantastisk gode tænder, måtte jeg søge en ny ”sandhed”, som gav mere mening.

Jeg opdagede, hvor stor indflydelse vores følelser har på tænderne. Alle følelser mærkes i kroppen og melder vi dem ikke klart ud, vil energien bruges destruktivt i stedet. Når vi får karies og paradentose, er det vores egen krop, der nedbryder. Jeg ved i dag, at al sygdom kommer indefra. Det er vigtigt for mig at være med til at skabe opmærksomhed omkring årsagsbehandling – eller årsagshealing, som jeg hellere kalder det – og se det som et bedre alternativ end symptombehandling.

I dag er jeg ikke længere tandlæge. Jeg har været nødt til at fraskrive mig min autorisation, for at kunne fortsætte mit arbejde. Det betyder, at det er strafbart at kalde mig tandlæge og det har jeg taget konsekvensen af. Hos mig er der ingen tvivl. Titlen er ikke det afgørende for mig, men det er det derimod at kunne fortsætte med at opdage nye sammenhænge og at blive ved med at hjælpe mennesker til at forbedre deres tandsundhed.

 

Historien bag

Min mor var absolut ikke min største fan, for jeg lignede min farmor. Trods hendes forsøg på at elske mig, mærkede jeg til stadighed ’forkertheden’ ligge lige under overfladen. Hun så helst at jeg opførte mig på en bestemt måde og egentlig også at jeg tænkte de 'rigtige' tanker og mente det samme som hende. Hun var ikke et dårligt menneske, men et produkt af sin egen opvækst og med de utilstrækkeligheder, der følger med at være menneske.

Netop denne tvungne 'facitliste', udløste en aversion imod, at nogen skal bestemme, hvad jeg tror på. På den måde, blev min største smerte, den største gave!

Min mor døde da jeg var 21 år og min far døde da jeg var 34. Året efter blev jeg skilt og følte mig da som Palle alene i verden. Men jeg lærte at klare mig selv og den vigtigste lektie var, at jeg kunne stole på mig selv og at jeg kunne alt, hvad jeg ville. Om det var at fælde træer, lægge klinker eller stole på min intuition. 

DorteGULD
DSC_0474 (2)

Lille C - en stor inspiration

En inspiration til at leve mit liv bedst muligt, kommer fra Lille C. Lille C var min killing, som kun nåede at blive fem måneder. Desværre blev hun kørt over.

Men i sit kort liv, var hun en kæmpe inspiration. Hun fik altid det bedste ud af dét, der var. Et hegn var til at kravle op ad, ikke en forhindring.

Da hun døde, fik hun mig til at tænke over begrebet 'en Livskunstner' og mit mål er til stadighed at øve mig i at være det.