”Hvordan skal jeg tackle en rodbehandlet tand som stadigvæk er smertefuld?”

”Hvordan skal jeg tackle en rodbehandlet tand som stadigvæk er smertefuld?” blev jeg spurgt.

Det er en temperamentssag. Hvordan vil man behandle en god ven, der fortæller, at man bør handle lidt anderledes i nogle situationer?

Når en tand skal rodbehandles, er det fordi den har forsøgt at råbe sin ejermand op gennem længere tid. Vi er så vant til at tænderne er tandlægens ansvarsområde, at vi ikke tager ’ejerskab’ over de symptomer, der opstår. Vi aner simpelthen ikke, at tænderne har et sprog og at de reagerer, når vi opfører os uhensigtsmæssigt.

Ved at gentage og gentage et dårligt mønster, sker der fremadskridende nedbrydning i en enkelt eller flere tænder. Indtil tanden/tænderne er så medtaget, at nervevævet har taget skade. En rodbehandling løser ikke problemet, men forsøger at afhjælpe symptomet.

Så egentlig skal man værdsætte, at en rodbehandlet tand stadig har energi til at advare.

Hvordan finder man ud af, hvad tanden siger? Hvis der har været karies i tanden, kan man kigge efter, hvor man føler sig utilstrækkelig eller hvor man indtager ’martyrrollen’. Martyrrollen er der, hvor man gør noget mod sin vilje, uden at gøre oprør – med indestæng vrede.

Tænderne er i mit univers delt op efter livsområder, så ved at kende de enkelte tænders livsområde, får man et hint om, hvor det halter.
Nogen vælger at få trukket rodbehandlede tænder ud og jeg ved at mange behandlere anbefaler det. Jeg er dog af den opfattelse, at man derved skyder budbringeren. En tand, der ’snakker’ er en enestående mulighed for at blive klogere på sig selv og sine egne uhensigtsmæssige mønstre.

På landet 020